[Application deadline is 15 December 2023. /Admin]
Piloter til Norsk Luftambulanse AS, Danmark
Norsk Luftambulanse AS er operatør af de 4 danske Akutlægehelikoptere placeret på baserne i Saltum, Skive, Billund og Ringsted, som dækker hele landet inkl. øerne på 24 timers beredskab. Tjenesten udføres efter kontrakt med Danske Regioner, hvor der årligt flyves ca 4.500 missioner. Norsk Luftambulanse AS er operatør i nuværende kontrakt og ligeledes i ny kontraktsperiode med opstart den 15. august 2025, løbende 10 år med option om forlængelse i 2+2 år. Norsk Luftambulanse AS er også operatør på alle Norges 13 luftambulance-baser, med total 230 fuldtidsstillinger og en årlig omsætning på ca 550 mio kr. Norsk Luftambulanse AS er et datterselskab – eget af Stiftelsen Norsk Luftambulanse.
Vi søger efter nye helikopterpiloter til vores operation i Danmark.
I forbindelse med opstart på ny kontrakt i DK i 2025 søger vi pt. 1 pilot, men ønsker op til flere piloter på listen til evt. fremtidig ansættelse.
Selskabets helikopterflåde kommer i DK fra 2025 til at bestå af 3 stk H135T3H og 2 stk H145D3. Norsk Luftambulanse AS har stort fokus på flyvesikkerheden i lægehelikoptertjenesten og er derfor markedsførende i brugen af de nyeste teknologier. Forskning og udvikling ligger i højsædet i samarbejde med både helikopterproducenter og andre operatører på markedet. Selskabet har bl.a. godkendelse til NVG og IFR inklusiv P-RNAV, RNP 0.3 og GPS Inflyvninger. Norsk Luftambulanse fik i 2006 godkendt Europas første GPS indflyvningsprocedure i ukontrolleret luftrum til sygehus (PinS). Sidenhen har selskabet været med til at designe og få godkendt over 100 anflyvings- og udflyvningsprocedurer samt tilhørende lowlevel IFR rutenetværk.
Helikopterne er bl.a. udstyret med moderne glascockpit, 4-axis digital autopilot, vejrradar samt markedsførende moving map for at reducere arbejdsbelastningen, øge situational awareness samt højne flyvesikkerhed.
Følgende kvalifikationer kræves af vores piloter:
- ATPL H eller CPL H og ATPL teori, alternativt militære certifikater med ATPL H eller CPL H teori
- IR H
- 2000 timer relevant erfaring som fartøjschef på helikopter
- Minimum 100 timers instrumenterfaring
- 200 timer nat-erfaring på helikopter hvoraf 20 timer som fartøjschef
- Erfaring med NVG vægtes højt.
Vi opfordrer også piloter der nærmer sig minimumskravene til at søge.
Norsk Luftambulanses operative mandskab i Danmark består udelukkende af mænd, hvorfor vi specielt opfordrer kvinder til at søge stillingerne.
Normal god IT-kompetence kræves. Der forudsættes gode mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder i Dansk og Engelsk.
Forud for eventuel ansættelse kræves politiattest for godkendelse af ID-Kort til Billund Lufthavn.
Vi ønsker at rekruttere personel, der udover de rent faglige kompetencer og kvalifikationer, ligeledes har gode personlige egenskaber, som gør dem fysisk og psykisk egnet til tjenesten. Vi lægger stor vægt på at man er en holdspiller, som kan markere sig i teamet, men samtidig gøre plads til de andre på holdet, når det kræves.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, gode ansættelsesvilkår inkl. pensions- og forsikringsordninger.
Arbejdet som pilot byder på mange spændende udfordringer og kontinuerlig faglig udvikling. Udover arbejdet inden for det flyoperative område, forventer vi en interesse for at opnå medicinske samt redningstekniske kompetencer.
Ansøger skal påregne at deltage i en optagelsesprøve på flere dage, hvor man testes i mange forhold – praktiske og teoretiske prøver, både fagligt, fysisk og mentalt.
Der vil indgå en psykologtest inden optagelsesprøven.
Udvalgte ansøgere vil blive inviteret til en optagelsesprøve, som gennemføres i Norge uge 15, 2024.
Ved eventuel ansættelse må der påregnes ca. 8 uger med intern oplæring. Forventet tidspunkt for ansættelse og opstart er første halvår 2025.
Ansøgningsfristen er 15. december 2023
Ansøgning, CV og bilag uploades via dette link:
[See source link below. /Admin]
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
[See source link below. /Admin]
Source: NLA